top of page
tilbehør

Børneterapi

 

Jeg har, gennem mit linjefag i Specialpædagogik og gennem min uddannelse som Børneterapeut, specialiseret mig i at arbejde terapeutisk med børn. Og aldrig har det været vigtigere.

 

 Jeg bruger blide og effektive teknikker, som ikke kræver meget snak og reflektion fra børnene, men kan åbne op, bl.a. gennem tegning. 

Det er et stort mål for mig at hjælpe børn og unge, som har svært med at trives i skolen. Dette kan omhandle skolevægring, social angst, ordblindhed, eller mobning.

Terapi med Børn

Tegne-banke-teknikken

Har du et barn som ikke trives? Som lider af skolevægring, social angst, eksamensangst, ordblindhed, bliver mobbet, eller lignende?

Det kan være ekstremt hårdt at være vidne til, og at se, at skolen og systemet, på trods af god vilje, ofte ikke har ressourcerne til at handle hurtigt. 

Jeg er selv uddannet lærer med linjefag i specialpædagogik og har arbejdet med børn med mange problematikker. Nogle gange kan de være svært helt at vide hvilke ændringer man skal lave for at barnet får det godt.

Terapi

I 2021 tog jeg uddannelsen til Børneterapeut på Mygind Instituttet. Det er en form for terapi som kombinerer tegning og tankefeltterapi til at arbejde med børnenes problematikker. Ofte er det svært for børnene/de unge at sætte ord på det der er svært og at se årsagerne.

Det fine ved denne teknik er at det behøver man ikke. 

Med denne form for terapi, skal barnet blot mærke et ubehag - fx ved tanken om at skulle i skole - og derefter tegne en tegning ud fra det. Når det er gjort bruger vi tankefeltterapi / tapping. En teknik som handler om at banke på forskellige punkter på kroppen, hvilket hjælper til at mindske og i mange tilfælde helt fjerne ubehaget. Det er en simpel og behagelig teknik for børnene som ofte trives i den kreative tilgang. 

En Session

En session tager ca. 1 time. Den foregår fysisk på Møgelgårdsvej 16. I nogle tilfælde tager jeg ud til hjemmet eller skole. 

Vi starter med at spore os lidt ind på hvad der sker i barnets liv. Hvad er let og svært. Jeg viser barnet de punkter vi banker og derefter går vi til papiret. Selve tegnefasen tager ca. 30 min. 

Jeg spørger inden vi tegner ind til, hvor stort problemet føleles på en skala fra 0-10 og spørger igen til sidst. Ofte er den nede på 2 eller mindre. 

Vi afrunder med en lille snak, hvor jeg også lige kort snakker med barnets forældre. 

Kontakt

Kontakt mig for en uforpligtende samtale på 

26355329

mathiasbransholm@gmail.com

bottom of page